H.C. Andersen har stjålet ideen fra en fransk enakter: "Un Chambre a deux lits".
Digteren begyndte på at oversætte og bearbejde stykket i april 1847, samme år, som toget kom til Roskilde, sandsynligvis på opfordring af sin ven og velynder Jonas Collin, der også var direktør for Det Kongelige Teater. I skuespillet kører man stadig med diligence og hestetrukken postvogn. Og her var Roeskilde og Hotel Postgaarden et trafikknudepunkt.
En Nat i Roeskilde indeholder en lang række sange. Andersen har valgt melodistoffet fra hele det musikalske repertoire, som var populært i København omkring 1840-50. Heri indgår han fint i den Heibergske vaudevilletradition, men det krævede, at han kendte – og huskede - et bredt udvalg af musik. Det var komponisten og dirigenten Carl Malmqvist, der arrangerede musikken ved at tilpasse den til teksterne og de medvirkendes formåen samt udsætte den for orkester
"En nat i Roeskilde" blev opført på TV i 1968 instrueret af Preben Harris og med Erik Paaske
og Poul Thomsen. Nedenunder kan I se det originale manuskript.
Lykkens galocher står foran det sted, hvor Hotel Postgaarden lå i gamle dage.
Bag opførelsen stod Roskilde Salonorkester og Visens Venner i Roskilde.
H. C. Andersen var ofte i Roskilde især efter ,at byen blev forbundet med Jernbane til København. Han boede hos private venner, som så ofte, eller på det gamle Hotel Postgården. På prindsen boede han kun en eneste gang og det var han ikke særlig glad for.
Hans tilknytning er også markeret gågadelaugets skulptur for 'Lykkens Galocher' i Skomagergade.
H.C. Andersen var venner med de kendte komponister som Weyse og Hartmann, som ofte kom til byen. Den første ligger begravet på Gråbrødre kirkegaard og har skrevet musik til nogle af de mest populære danske sange, Den sidste havde sommerbolig i Sankt Jørgensbjerg. Weyse har også fået opkaldt en gade efter sig ved foden af Roskilde Domkirke.
To mand om én kone
I stykket tilbringer to mænd, der taler sammen en nat på hotellet om problemerne med deres koner. Da det så viser sig at være én og samme dame, der skal ankomme fra Odense næste morgen, tager forviklingerne og komikken for alvor fart.
Musikken består af populære melodier fra 1800-tallet, der fortsat er kendte i dag.